Bipolar lidelse eller bare humørsvingninger? Sådan ser du forskellen

Almindelige humørsvingninger er korte og følger det, der sker i dit liv. Bipolar lidelse fungerer anderledes: Den kommer i episoder, der varer dage eller uger, hvor din energi, søvn og adfærd ændrer sig tydeligt. Det mest sigende tegn er ikke nedtrykthed, men en periode med usædvanligt meget energi, hvor du næsten ikke har brug for søvn.

Næsten alle siger på et tidspunkt "jeg er så bipolar i dag" efter en morgen fuld af energi og en aften på sofaen. Sådan ser lidelsen ikke ud. Her kan du læse, hvad bipolar lidelse egentlig er, hvordan den adskiller sig fra almindelige op- og nedture, tre situationer der let forveksles, og hvad du kan gøre, hvis du er i tvivl om dig selv.

Hvad er bipolar lidelse?

Bipolar lidelse er en stemningslidelse, hvor perioder med depression veksler med perioder med usædvanligt forhøjet eller irritabel stemning. Tidligere kaldte man det maniodepressiv sygdom. Mellem episoderne har mange det stabilt i uger, måneder eller endda år.

De manualer, psykiatere arbejder med, den amerikanske DSM-5 og WHO's ICD-11, skelner mellem nogle få former:

• Bipolar I. Mindst én manisk episode. En mani varer mindst en uge, det meste af dagen og næsten hver dag, eller kortere hvis personen må indlægges. Mange med bipolar I har også depressive episoder.
• Bipolar II. Mindst én hypoman og mindst én depressiv episode. Hypomani er en mildere form for mani, der varer mindst fire dage i træk. Andre lægger mærke til den, men den vender ikke helt op og ned på personens liv.
• Cyklotymi. I mindst to år tilbagevendende perioder med lettere hypomane og depressive symptomer, som dog aldrig er stærke nok til at udgøre en hel episode.

Hvordan ser mani eller hypomani ud? Personen føler sig usædvanligt energisk, opstemt eller irritabel. Vedkommende har brug for meget mindre søvn og føler sig alligevel frisk. Tankerne myldrer, talen går hurtigere, og man springer fra den ene idé til den næste. Man starter ti ting på én gang, bruger flere penge end normalt eller tager chancer, man ellers ville undgå. Ved fuld mani kan man endda miste kontakten til virkeligheden.

En depressiv episode varer mindst to uger: nedtrykthed eller manglende lyst, træthed, for meget eller for lidt søvn, svært ved at koncentrere sig, skyldfølelse eller følelsen af at være værdiløs og nogle gange tanker om døden.

Bipolar lidelse starter ofte i de sene teenageår eller i den tidlige voksenalder. Den forekommer hyppigere i nogle familier, men der er sjældent én enkelt årsag. Med behandling, som regel en kombination af medicin, psykologisk støtte og en fast døgnrytme, lever mange et stabilt liv.

Bipolar eller bare humørsvingninger: hvad er forskellen?

Det er det spørgsmål, de fleste faktisk skriver i Google. Forskellen ligger sjældent i, hvor slemt et øjeblik føles. Den ligger i mønsteret. Fem ting hjælper med at skelne.

1. Varighed. Almindelige humørsvingninger varer timer, nogle gange en dag eller to. En bipolar episode varer dage til uger og har en tydelig begyndelse og afslutning. Du vågner ikke "anderledes" en enkelt morgen, du er anderledes i en hel periode.

2. Anledning. Almindeligt humør følger som regel det, der sker: en god weekend, et skænderi, en deadline, dårlige nyheder. Bipolare episoder kan udløses af stress eller for lidt søvn, men virker ofte, som om de kommer ud af det blå, og passer ikke til situationen.

3. Søvn og energi. Det er det vigtigste fingerpeg. I en hypoman eller manisk periode sover folk tre eller fire timer og vågner udhvilede, nat efter nat. Det er noget andet end at ligge vågen, fordi tankerne kører, og være smadret næste dag.

4. Adfærd. I en episode gør folk ting, der ikke ligner dem: store indkøb, pludselige planer, langt mere snak, beskeder om natten, konflikter. En person med almindelige humørsvingninger føler sig anderledes, men opfører sig stort set som altid.

5. Andre lægger mærke til det. Hypomani føles ofte godt indefra. Netop derfor er den svær at se hos sig selv. Venner, en partner eller kolleger opdager det ofte først: "du er så hurtig", "du er ikke dig selv", "du bruger mange penge for tiden".

Én ting er vigtig: Ingen af punkterne beviser noget i sig selv. Lidt søvn før en vigtig deadline eller begejstring over en ny forelskelse er helt normalt. Det er først samlet, at de giver mening, altså når der er tale om en periode, der varer dage, ændrer søvn og adfærd og bliver bemærket af folk omkring dig.

Tre situationer, der let forveksles

Ugen efter eksamen

Freja er 21. Efter ugers læsning består hun sine sidste eksaminer. En uge lang går hun i byen næsten hver aften, sover fem timer, planlægger en rejse med veninderne og føler sig på toppen af verden. Bagefter sover hun igennem i to dage, føler sig lidt flad og tager fat på sin hverdag igen.

Det er ikke hypomani. Hendes gode humør har en tydelig grund, hun bliver træt af de korte nætter og indhenter søvnen, og bagefter er alt normalt igen. Intenst, men helt forståeligt.

Manden med tre nye firmaer

Mads er 34 og normalt en rolig bogholder. Et forår begynder han uden særlig grund at sove fire timer om natten og har det alligevel fantastisk. På to uger registrerer han tre firmaer, bestiller dyrt udstyr og ringer til venner ved midnat med planer. Da hans kæreste prøver at bremse ham, bliver han vred. Efter cirka tre uger forsvinder energien, og der følger en lang, mørk periode, hvor han knap kan komme ud af sengen.

Det mønster, en tydelig periode med mindre søvnbehov, hurtige planer, risikabelt pengeforbrug og irritabilitet efterfulgt af en depression, er præcis det, læger kigger efter. Det er en grund til at gå til lægen, ikke til at vente.

Depressionen, der blev ved med at komme igen

Sofie er 28 og er blevet behandlet for depression to gange. Antidepressiv medicin og terapi hjælper, men nedturene kommer igen. Først da en psykiater spørger til andre perioder, kommer noget frem. Hvert forår har Sofie et par uger, hvor hun sover lidt, når hele sin to-do-liste, køber nyt tøj og føler sig "endelig som mig selv". Dem har hun altid set som de normale uger.

Den situation er almindelig. Bipolar II bliver ofte opdaget sent, fordi folk søger hjælp under depressionen og ikke nævner de gode perioder. Hypomani føles ikke som et problem. Derfor spørger en læge målrettet til det.

Er det bipolar lidelse eller borderline?

Den forveksling er almindelig, fordi der er stærke følelser i begge. Forskellen ligger igen i mønsteret.

Ved bipolar lidelse kommer stemningen i episoder på dage til uger med en tydelig ændring i søvn og energi, og mellem episoderne kan man være helt stabil. Ved borderline personlighedsforstyrrelse skifter følelserne ofte inden for timer, typisk udløst af noget i et forhold: en besked, der ikke bliver besvaret, en følelse af at blive afvist. Dertil kommer vedvarende problemer med selvbilledet, en følelse af tomhed og angst for at blive forladt.

De to kan også optræde samtidig. Hvis du mere genkender dig selv i stærke reaktioner på andre mennesker, ser vores borderline-test på netop det mønster. Og hvis det især er kritik eller afvisning, der slår dig ud af kurs, kan du måske få mere ud af artiklen om afvisningsfølsomhed.

Hvordan genkender du det hos dig selv?

Fordi hypomani ofte føles godt, genkender man den sjældent, mens den står på. Det fungerer bedre at se tilbage. Disse spørgsmål kan hjælpe:

• Har du haft en periode på flere dage, hvor du havde brug for meget mindre søvn og alligevel var fuld af energi? Ikke én nat, men flere i træk.
• Sagde folk omkring dig, at du var anderledes? Hurtigere, mere højlydt, mere irritabel, mere urolig.
• Gjorde du ting, du senere fortrød eller ikke kunne genkende dig selv i? Store køb, pludselige beslutninger, risikabel adfærd, beskeder du normalt aldrig ville sende.
• Endte perioden i en nedtur? Et styrt efter toppen er et almindeligt mønster.
• Er der bipolar lidelse eller en anden stemningslidelse i din familie? Det betyder ikke, at du har det, men det er nyttig viden for en læge.

Læg mærke til forskellen fra tanker, der kværner, når du ligger i sengen. At ligge vågen, fordi hovedet ikke vil stoppe, og være smadret dagen efter passer meget bedre til overtænkning end til hypomani. Kan du genkende det, er artiklen om tegn på at du overtænker et bedre sted at starte.

Læger bruger nogle gange Mood Disorder Questionnaire (MDQ), et kort screeningsskema, som Hirschfeld og kolleger udviklede i 2000, til at se, om en grundigere udredning giver mening. En screening er, ligesom vores test, et første skridt og ikke en endelig dom.

Hvad kan du gøre, hvis du er i tvivl?

Før humørdagbog i et par uger. Skriv hver aften et tal for dit humør fra 1 til 10, hvor mange timer du sov, hvor meget energi du havde, og om der skete noget særligt. Mønstre, du ikke ser fra dag til dag, bliver synlige over uger. Det kan en læge bruge til meget mere end "jeg er nogle gange nede".

Spørg en, der står dig nær. Spørg din partner, en ven eller en forælder, om de nogensinde har set perioder, hvor du var tydeligt anderledes. Deres blik supplerer det, du selv overser.

Pas på din søvn. Faste sengetider og nok søvn hjælper næsten alle med at holde humøret mere stabilt. For lidt søvn kan også udløse en episode hos folk, der er sårbare over for det. Vær forsigtig med alkohol og stoffer, de gør humørsvingninger større.

Tal med din egen læge. Tag din dagbog og et par konkrete eksempler med. Nævn ikke kun de tunge perioder, men også dem, hvor du følte dig usædvanligt godt tilpas eller energisk. Netop den information fører ofte til den rigtige diagnose.

Søg hjælp med det samme, hvis det haster. Hvis du har tanker om at tage dit eget liv, eller hvis en person omkring dig ser ud til at miste kontakten til virkeligheden, så kontakt straks en læge, ring 112 eller ring til Livslinien. Det er ikke at overreagere.

Hvad vores test siger, og hvad den ikke siger

Vores bipolar-test spørger til fire områder: perioder med forhøjet stemning, energi og aktivitet, depressive perioder og hvordan dit humør skifter over tid. Du tænker på dit liv som helhed, ikke kun de seneste uger. Det tager cirka fem minutter.

Hvad den kan: Den viser i et klart sprog, på hvilke områder dine svar skiller sig ud. Det kan hjælpe dig med at forstå dit eget mønster bedre og beslutte, om det er værd at tale med en fagperson om. Mange synes også, det er lettere at tale med en læge, når de først har sat ord på deres oplevelser.

Hvad den ikke kan: Den stiller ikke en diagnose. En lav score garanterer ikke, at der ikke er noget, og en høj score betyder ikke, at du har bipolar lidelse. Træthed, stress, et for lavt eller for højt stofskifte, medicin, stoffer, ADHD og andre tilstande kan alle give lignende oplevelser. Kun en læge eller psykiater kan skille det ad efter en grundig samtale om din historie.

Se derfor resultatet som starten på en samtale. Hvis dine resultater rejser spørgsmål, så tag dem alvorligt og tal om dem med en, der kan se hele billedet.

Hvornår er humørsvingninger bare en del af livet?

Ikke enhver rutsjebanetur har brug for en etiket. Hormoner, en travl periode, for lidt søvn, sorg eller en stor forandring kan gøre humøret mere ustabilt i et stykke tid. Det er menneskeligt. Så længe dit humør følger det, der sker, du sover normalt, når der er ro på, og du kan klare din hverdag, hører det sandsynligvis til den, du er, og det, du står i.

Det er en anden sag, når svingningerne kommer i tydelige perioder, ændrer din søvn og adfærd og forhindrer dig i at fungere. Så er det værd at se nærmere på det. Ikke for at sætte en etiket på dig selv, men fordi god hjælp virkelig gør en forskel.

Vil du have et første indtryk af dit eget mønster? Tag den gratis bipolar test og læs dit resultat i ro og mag. Beslut derefter, gerne sammen med en, du stoler på, hvad du vil gøre med det.